tirsdag den 30. oktober 2012

30. Okt. Vejen mellem succes og fiasko

I går føltes det bare så godt, og i dag helt elendigt. I går glædede jeg mig til alt den hårde træning denne uge, og i dag hedder det nærmere jeg glæder mig til den er overstået, og overvejelser om en efterfølgende uge med pause fra løb. Generelt har jeg en virkelig svingende periode, hvilket er svært, men betyder formentligt jeg får et godt træningspas igen næste gang.

I dag stod også på træning der skulle være hårdt. Træningen bestod af 3-4-5-4-3 min. tempo med 2 min. jog mellem hver. Første 2 gik fint og jeg lå med de forreste, de resterende var en kamp at holde bare nogenlunde tempo. Der kan være flere grunde, men holder ved det bare ikke var min dag. 
Blev i alt til 18,12 km med opvarmning og afjog.

Vejen mellem succes og fiasko er bare så kort. Gælder sådan set med alt, men specielt ved idræt. Man kan bygge fundamentet op for succes, men derfor skal der stadig præsteres for det skal lykkes. Fundamentet er træning, træning og træning! med den reminder at det er når du restituere du bliver god:).
Her er mit lille træningscyklus et godt værktøj til mig, for at holde mig motiveret og  som jeg ofte bruger helt ubevidst..

Er sikker på i morgen bliver en bedre dag. Skal ikke ud at straffe mig selv, men nærmere hvile og blive klar til en god torsdag træning, så jeg er positiv til weekenden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar