2. Okt. Berlin Marathon beretning

Først og fremmest tusinde tak for den fine respons på min blog på både facebook og telefonen!

Min Berlin marathon beretning:
Turen mod Berlin blev som forventet brugt på en masse løbesnak, marathon oplevelser og derudover brugte jeg selv tiden på lidt nørde læsning om sportsernæring. Høretelefonerne blev også brugt, blandt andet på at høre 2 sange til minde om mit første marathon i Hamborg. Sangene var Black eyed peas - time of my life og sang fra Kato - 'Kato in the Mix' husker dem stadig selvom det er halvandet år siden, hvilket fortæller hvor stor og følelsesmæssig oplevelse et marathon er.

Turen gik direkte mod Berlin marathon expo'en, en kæmpe sportsmesse hvor man også henter startnumre. Marathon t-shirt blev købt og jeg fik rykket mig en start blok frem ved forevisning af nylig 1/2 marathon tid. YES nu hed start blokken B! Og dermed minimum af risiko på at spilde tid og kræfter på at overhale. Sluttiderne var her forventelige 2:40-2:50, og et super resultat ville for mig være 2:50. På mit start nr. var angivet 2:55 som var min forventede sluttid da jeg meldte mig til for et år siden. Alt under 3 timer er PR og bør jeg være tilfreds med, selvom jeg ved formen er til mere end det.

Lørdag var som forventet en lidt akavet dag, idet man var i en fed storby og havde lyst til at udforske det hele, men ikke kunne med et 42,195 km langt løb dagen efter. Kost og væske skal spille og benene skal ikke vade rundt dagen før. Udover det var en ventedag var der dog 2 højdepunkter. Morgenmadsløb/jog med +10000 løbere og følelsen af marathon stemning, hvor man løb ind på det olympiske stadion. Om aftenen var en af de andre klassiske marathon traditionen nemlig pastaparty.

Dagen kom og som vanligt for de fleste, så var søvnen optil dagen ikke optimal. Er dog ikke slemt bare søvnen 2 dage før er fin. Løbet startede kl. 9 så jeg stod også op kl. 5.30 for at nå og blive helt frisk inden start og få et ordenlig måltid der kunne ligge sig. Morgenmaden på hotellet var ikke at prale af, men fik handlet minimælk så mine havregryn, mit musli halløj og cornflakes da ikke skulle spises med hvad der smagte og fyldte som fløde. Derudover lyst brød og kaffe for koffein skud og styr på toilet besøg:-).

Med 8 grader fra morgenen af, var tiden i startblokken meget kold i singlet og splitshorts. Den begrænsende opvarmning til et marathon endte derfor også med at være nytteløs, og istedet blev første par kilometre bestemt med let nedsat tempo og få gang i benene.

Skød første energi gel ind ved startstregen og følte mig 100 % klar. Første 10 km gik så hurtigt, og i fuld kontrol med krop og tempo (5 km splittider: 20:24, 19:54). Ved 14 begyndte lettere mavekrampe, og energi strategien måtte ændres for min "sarte" mave. Var et tegn på min mave ikke kunne fordøje energien, med risiko for et ødelagt løb. Allerede ved 17 km føles det dog som om det fortog sig. Den første 1/2M blev rundet i 1:24, stadig super godt kørende med 5'er splits der lå lige som de skulle (20:02, 20:07) og med lyst til at skrue op.

Ved 22 km bestemmer jeg mig for at skyde næste gel, hvilket jeg ved bliver nødvendigt for at have noget og skyde med over de 30 km. Uheldigvis taber jeg den, og af refleks stopper jeg brat op og vil samle den op, hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Giver et smæld i mit venstre forlår, hvor en gammel fiber skade sidder, og samtidig er jeg ved og blive trampet over af løbere bagfra, da jeg glider og rydder helt ned med hænderne.

Efterfølgende stikker det i låret, og jeg er bange for det skal sætte en stopper for et godt løb. Frustration er træls, men efter bare et par kilometre fortager det sig heldigvis.

Optil 30 km løbes stadig med overskud, båret frem af eminente tilskuere. Både larm, musik og tilråb med 'kom så Danmark', 'kom så Aarhus 1900' og 'kom så Alexander' hjælper rigtig godt og giver kuldegys. Husker der bliver givet thumbs up til kameraerne ved 30 km for at føle overskud. Alle vanddepoter bliver brugt hver 2,5 km, stort set uden tidsspild.

Første stikken og begyndende krampe starter i læggen ved 32 km, og jeg ved det kan blive en kamp for den ikke bryder ud. Skifter fra løbestil til futtestil med kortere skridt. Med højere frekvens lader det sig dog gøre at holde næsten samme tempo (5’er 20:57, 21:03), dog meget mere koncentreret løb.

Ved 35 km er musklerne tømte for energi og der skal virkelig arbejdes. Psykisk er jeg dog stadig helt med og siger flere gange til mig selv 'jeg er 100 % klar, jeg er 100 %, jeg er 100 % klar, jeg kan, jeg vil'. Futter videre til 40 uden krampe og ved at jeg nu bare skal hjem! Sidste kilometer øger jeg, og føler jeg sprinter ind over målstregen, videoen siger dog formentlig noget andet:-), men overhaler da og er fedeste følelse.

Tiden siger 2:51:46 og jeg er så glad. Selvom jeg ikke er så påvirket under løbet er jeg en knækket mand ved mål. Glædes tårerne løber ned af kinderne. Fantastisk følelse og afgørelsen af det ikke er sidste marathon! Selvom der dog er lang tid til med andre løbe prioriteter i tankerne.

Mellemtider, placering, diplom og billeder kan ses på: http://results.scc-events.com/2012/index.php?content=detail&fpid=search&pid=search&idp=99999905C9AF2200002BACA1&lang=EN&event=MAL&ageclass=

Takker for en fed oplevelse!
Håber du kan bruge nogen af mine tanker til noget. Selv har jeg fået tænkt tingene i gennem med denne skrift, som jeg kan bruge senere hen.