En forlænget sommerferie på grund af god planlagt læseferie satte gang i en ide. Nogen vil kalde ideen skør, men for mig var det både en oplevelse, en flugt fra det søde liv og samtidig en psykisk test.
Ideen bestod i at se hvor langt jeg kunne nå fra Oslo til Stockholm på
14 dage på 2 ben, kun med min lille løberygsæk og en sovepose. Et
projekt jeg langt fra forventede lykkedes da det også var turen
undervejs der talte, samt rute og vejr ikke var sikre faktorer.
Selvfølgelig kunne bentøjet også mod forventning siger stop.
Selvom det ikke blev til mange dage (4) så fik jeg de oplevelser jeg søgte.
Nogle personlige udfordringer og psykiske prøver. Derudover naturen jeg ligeledes kom for! Både
de smukke steder, men også krydsning af 10 m brede vandløb, klatring
for at holde kurs og samtidig at finde det rette
sted at sove med kun en sovepose til rådighed.
Den eneste oplevelse jeg ikke ønskede var følelsen af frygt eller panik,
hvilket dog kom og også var skyld i mit hurtige 'exit'. Det kom
af jeg farede vild i skoven, og tankerne bare gik på hvor enorme
skovene er. Nogle morgener havde jeg gået 4 timer før jeg kom til at sted med mad, hvilket kun kunne være meget værre midt i skoven! Klokken var her 21 så jeg vidste også
det snart blev mørkt!
Adrenalinen pumpede og overlevelses instinkt slå ind, selvom jeg var godt
udmattet efter en hel dags aktivitet (+12 timer), var der pludselig energi igen, dog uden overblik. Heldigvis fandt jeg en ny vej og kunne følge den tilbage til vejen.
Den nat sov jeg af helvede til, delvis på grund af panik oplevelse, samt fordi jeg bare var overtræt. Regn, hårdt underlag og myg gjorde det heller ikke nemmere. Besluttede derfor næste morgen
(kl. 4) at næste stop skulle være en rigtig seng, og stop på turen.
Nu endte jeg med at skrive lidt alligevel, men billeder og video fra turen kan ses på dette link: