torsdag den 31. maj 2012

Simpel vs. kompliceret løb

I gårs 5000m var det kompliceret:
Forberedelse
- Søvn
- Kost
- Hvordan er kroppens tilstand
- Hvilke sko og udstyr skal bruges
- Hvordan er feltet
- Psykisk og mental forberedelse
- +mange flere (specifik træning, målsætning, pace...)

Løbets afvikling
- Rammer jeg dagen
- Plan A, B, C, X (se alle scenarier)
- Ram pace eller lig hårdt ud, øg under vejs og slut af i sprint:)
- Det er hårdt og det skal det være til konkurrence

Efter
- Afjog
- Restitution (kost, afslapning søvn)
- Reflekter over løbet
- Klar til morgen dagens træning

Idag var modsat den simple dag:
planen var at jeg skulle ned at styrketræning efter en lang dag. Endte med at blive for sent og var ved at overveje om jeg virkelig skulle springe over dagens træning.
Bestemte mig for den simple løbetur som alle kan og skal gøre
- Fandt i første og bedste løbetøj og sko
- Turen skulle bare nydes
- Jeg fik frisk luft
- En tur i skoven
- En tur langs vandet
- Tankerne både væk og samlet
Hvor har jeg det meget bedre nu:). Dagens opsang om at alle kan og burde løbe. Vi er lavet til det.
 

onsdag den 30. maj 2012

ABCstævne 5000m i 16:15

Løb i dag ABC5000m banestævne på NRGI park (Aarhus stadion). Målet var at løbe sub16.
Løb i tiden 16:15 som er PR, men dog ikke tilfreds efter som målet var under 16 som jeg synes nærmere er mit niveau.
Havde aftale med 2 andre Aarhus 1900 løbere (Kristian og Rasmus) om at løbe den hjem sammen. Vi løb også sammen som aftalt, men bare alt for langsomt de første 2-3 km, hvor det føltes alt for let, også var det ikke til at hente.
Var første 5000m løb, så det kan jeg dog også tage med derfra sammen med PR. Det var alt lige for nu. Næste løb er allerede søndag.

torsdag den 24. maj 2012

Specifikke intervaller

Tirsdag og Torsdag har stået på super gode interval træningspas.
Tirsdag:
10x400m (1:10, 1:12, 1:10, 1:08, 1:07, 1:08, 1:07, 1:06, 1:09, 1:01) P:5x2min, 4x1min, 1x30sek.
Løbet sammen med træningskammerat Rasmus som er samme niveau som mig selv, vi skal sammen forsøge at løbe sub 16 på 5000m næste onsdag, med en god flok andre stærke løbere til ABC stævne på NRGI park (Aarhus stadion).

Torsdag:
4x1000m (3:05, 3:01, 2:59, 2:49) P:2min
Super gode intervaller der gik flyvende, og med et højere tempo end ventet. Vi var en god flok og alt fungerede bare, det var rigtige fedt, men vi blev heldigvis ikke påvirket negativt af det. Humøret var bare bedre over hele linjen, og slutte af med en coca cola fra træner Laust var bare klasse og velfortjent.
Som jeg har det nu fylder jeg godt på med kost for at sikre depoter er fyldt op, hellere det end at skulle sænke niveauet til træning fordi jeg er i underskud. Vægten ligger stabilt lavt på mellem 59-61 kg.

Skinnebenene var ligeledes med mig. Kvalitet lader ikke til at præge mig umiddelbart, bare jeg ikke får for meget mængde på ugen. Ser pt frem mod 5000m på onsdag.

mandag den 21. maj 2012

Træningstilstanden

Træningstilstanden er sådan at jeg med mit skinnebensbetændelse har jeg valgt at droppe mængde træning (varighed, langtur, restitution), og kun løbetræne den hårde træning (intervaller, tempo). Dette er jeg kommet frem til efter at have snakket med flere, og mærket mig frem de sidste uger. Således står kommende uge på intervaller tirsdag, motionsløb torsdag og adventure race lørdag, resten af træningen foregår ved alternativ træning som cykling, crosstrainer og styrke.

I stedet for den lange løbetur tur har jeg i dag fået den lange belastning ved en 60 km cykeltur på racercykel. Er stadig optimistisk efter jeg den sidste uge har løbet 2 tilfredsstillende løb (10 km i 34:46 og 1500m i 4:22).

Har i dag handlet den nye adidas ride sko som jeg glæder mig til at komme ud at prøve.


torsdag den 17. maj 2012

Dagens 1500m teststævne i Viby gik over forventning til trods for vejret ikke var helt med os med vind og regn.
Regnen lagde man dog ikke mærke til da starten var gået.
Jeg løb i tiden 4:22:82, så med et udgangspunkt med at løbe under 4:30:00 så er jeg rigtig godt tilfreds med dagens løb som er optakt til ABC banestævnerne, hvor jeg skal teste både 1500m og 5000m.

Var ikke helt oplagt i dag i hovedet (ben:Gode , krop:okay), og løbet var ikke veldisponeret da jeg forsøgte at følge frontløber Filtenborg (AGF), så synes det er gode takter fremad rettet og en god erfaring rigere frem med løbene der tæller.  Tog i løbet afstand til klubkammerat Kristian Hvarregaard, som dog ender med at overhale mig på opløbsstrækningen. Tager jeg dog ikke så tungt, synes bare det er fedt han viser god form. Tager ham til de rigtige stævner:).

Det er lidt speciel fornemmelse at den sidste uge kun har stået på 3 løbeturer på grund af skinnebensbetændelsen i begge ben (var dog bedring i dag). Disse 3 turer har alle været konkurrencer, og den øvrige træning og restitution har været ved alternativ træning+styrke. Med dette er jeg positiv med hvor formen er og hvordan det var at løbe i dag. At jeg også følte mig let i min nye Adidas Cadence er ekstra bonus, og godt for både selvtilliden og psyken. 

tirsdag den 15. maj 2012

Jeg er pt. småskadet med skinnebensbetændelse, som jeg har døjet med i min. 3 uger nu. Jeg kan løbe og det går fremad, men med løbetrænings mængde meget nedsat og meget alternativ træning.
Fik i dag akupunktur for første gang, hvilket jeg gav et forsøg for om det kunne hjælpe mig. Speciel summende fornemmelse i læg og fødder, men ikke ubehageligt så det var okay.

Ellers stod idag på styrketræning (55 min.), blandt andet af læggen som skulle hjælpe mig. Derudover 20 min. på motionscyklen med ca. restitutionspuls (140 bpm).
Glæder mig til på torsdag som står på 1500m banestævne, ved ikke helt hvad jeg skal forvente, men er tilfreds under 4:30.
Første blog indlæg omkring mit liv som elite løber. Håber denne blog kan give inspiration til andre løbere, og samtidig hjælpe mig selv med at forholde mig til min træning.