lørdag den 29. juni 2013

Oslo - Stockholm på 14 dage

En rejse beretning:

En forlænget sommerferie på grund af god planlagt læseferie satte gang i en ide. Nogen vil kalde ideen skør, men for mig var det både en oplevelse, en flugt fra det søde liv og samtidig en psykisk test.

Ideen bestod i at se hvor langt jeg kunne nå fra Oslo til Stockholm på 14 dage på 2 ben, kun med min lille løberygsæk og en sovepose. Et projekt jeg langt fra forventede lykkedes da det også var turen undervejs der talte, samt rute og vejr ikke var sikre faktorer. Selvfølgelig kunne bentøjet også mod forventning siger stop.

 Jeg vil lade billeder og video tale som jeg linker til nederst på dette indlæg, en video lavet delvis som dagbog. Kan dog sige at allerede efter 4. dagen måtte jeg give op af udmattelse, selvom jeg kun havde nået den svenske grænse. Grænsen endte også med at blive sværere at krydse end ventet, da kun få veje går over grænsen. Med den rigtige planlægningen ville jeg helt sikkert kunne have udsat udmattelsen, da jeg brugte for meget tid på dårlige kort, forkerte retninger og brød mine egne regler konstant så jeg gik for lang tid og tog chancer for at hente det spildte. Allerede på første dagen endte jeg med at klatre for at komme frem, og anden dagen krydsede jeg 2 kanaler af 10 meters bredde. Ting der også gør man måske burde have været 2.

Selvom det ikke blev til mange dage (4) så fik jeg de oplevelser jeg søgte.
Nogle personlige udfordringer og psykiske prøver. Derudover naturen jeg ligeledes kom for! Både de smukke steder, men også krydsning af 10 m brede vandløb, klatring for at holde kurs og samtidig at finde det rette sted at sove med kun en sovepose til rådighed.

Den eneste oplevelse jeg ikke ønskede var følelsen af frygt eller panik, hvilket dog kom og også var skyld i mit hurtige 'exit'. Det kom af jeg farede vild i skoven, og tankerne bare gik på hvor enorme skovene er. Nogle morgener havde jeg gået 4 timer før jeg kom til at sted med mad, hvilket kun kunne være meget værre midt i skoven! Klokken var her 21 så jeg vidste også det snart blev mørkt!
Adrenalinen pumpede og overlevelses instinkt slå ind, selvom jeg var godt udmattet efter en hel dags aktivitet (+12 timer), var der pludselig energi igen, dog uden overblik. Heldigvis fandt jeg en ny vej og kunne følge den tilbage til vejen.
Den nat sov jeg af helvede til, delvis på grund af panik oplevelse, samt fordi jeg bare var overtræt. Regn, hårdt underlag og myg gjorde det heller ikke nemmere. Besluttede derfor næste morgen (kl. 4) at næste stop skulle være en rigtig seng, og stop på turen.


Nu endte jeg med at skrive lidt alligevel, men billeder og video fra turen kan ses på dette link:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar