lørdag den 9. november 2013

Dagens træning + laktat test

Dagens træning: 4,5 km opvarming | 5 km tempo - 3:21 min/km - 16:45 min. | Afjog 3,5 km.

Ret godt træningspas i dag i Østerådalen, hvor det er fladt og der løbes på hårdt grus. Følte mig okay kørende de første 3 km, hvorefter der skulle arbejdes med modvind og regn.
Planen var 3:20 min/km.
På grund af vinden blev det noget ustabile kilometre: 3:14, 3:20, 3:19, 3:27, 3:22 min/km


Havde i torsdags laktat test, der vil blive brugt fremadrettet for tilrettelæggelse af mit træningsprogram fra min træner David Møller.
Testen foregik sådan på bånd: 4 min. 14-15-16-17-18-19-20-21 km/t med 1 min. pause mellem hvert interval med måling af laktat niveau ved en blodprøve. Hoppede af båndet under sidste interval for ikke at blive kastet af båndet, og hvor jeg også lå på maks.

Jeg har ikke fået det endelige resultat endnu, men positivt var det den viste jeg ikke træner hårdere end jeg kan holde til med et fint lavt laktat / mælkesyre niveau fra start (også hvad jeg føler). Derudover at jeg tolererer et højt laktat niveau, der forhåbentlig vil hjælpe mig mod mine mål på 800 og 1500m. Negativt var mit laktat niveau og puls steg forholdsvis hurtigt ved selv de laveste tempi af testen. Dette er ikke optimalt ved lang distance løb, og gør også mine rolige dage må justeres lidt ned i tempo for ikke at overskride min AT (anaerobe tærskel). Kommer med det endelige resultat når det er klar. 

Kommer status på ugen i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar