mandag den 30. december 2013

Resultater og status 2013-2014



2013
Overordnet set blev det til 3400 km i 2013 eller 9,3 km pr. dag (65,2 km pr. uge).  

2013 har været noget omtumlet år, da jeg er flyttet til Aalborg og skiftet klub fra Aarhus 1900 til Aalborg atletik. Sæsonen startede ellers ganske fint ud med et 15 km løb i 50.52 (3:24 min/km) og et DM 10 km med PR på 33.18 min. (3:18 min/km) for Aarhus 1900. 1 måned herefter flyttede jeg og stod en periode mellem 2 klubber, hvor træningen ikke blev optimal. Løb et 5000m løb i Odense på 16.00.63, hvor håb og forventning var at komme under 16 og gerne 15.45 som jeg mente niveauet var til. Så det var noget skuffende.

Kom herefter under David Møllers vinger som også i dag ligger program for mig, og herefter gik udviklingen hurtigt fremad igen. Jeg nåede ikke at få den specifikke træning mod 800m og 1500m som ellers er satsningen nu. Fik dog alligevel sat nogle fornuftige tider i efteråret på begge distancer. 1.58,87 i min debut på 800m var super tilfredsstillende, og 4.06 på 1500m til DT (Danmarks turneringen) kvalmatch blev det til.

Min udvikling fra 2011:

400m
800m
1500m
3000m
5000m
10 km
15 km
2011




16.57
37.57

2012
57,08



16.33,06
34.55
53.24
2013

1.58,87
4.06,40
9.25,44
16.00,63
33.18
50.52
 
Jeg har flyttet mig fornuftigt på de længere distancer, men dog ikke i forhold til den øgede mængde træning. Så nu glæder jeg mig til 2014 og fokus på kortere distancer, der som jeg nok allerede var klar over nærmere er min force.

Øvrige betydende resultater for mig i 2013:
-          22. plads til DM kort Cross
-          Vinder af Silkeborg løbet 11,6 km
-          Vinder af Herning forårsløbet 5 km | 16:41 min.
-          Vinder af Almindsø stafet 4x4 Herre hold

2014
Jeg er spændt på hvordan 2014, kommer til at blive på banen. Min træning er lagt en del om, så jeg kommer formentlig ikke til at præstere på højere niveau end tidligere på de længere distancer som DM 10 km landevej, til gengæld håber og tror jeg på det bliver en spændende bane sæson. Det er planlagt så jeg topper når banesæsonen rigtigt starter (maj/juni). Formentlig rammes et niveau der hedder 1.54,99 på 800m og 3.59,99 på 1500m, hvad det så kan give af resultater og løb må jeg se. Forhåbentlige løb er DM, DT og et par stævner i Sverige eller England. Lader det forventede niveau sig gøre er en top 10 for bedste tider sat i 2014 indenfor rækkevidde. Så mig gerne på denne rangliste når året er omme.     

Løb i nærmeste fremtid:
-          25. Jan DM kort cross
-          8. Feb. 15 km landevej
-          (22.-23. Feb. DM inde 800m eller 1500m)
-          9. Marts DM 10 km landevej

Derefter bliver det bane løb der er i fokus, men hvor datoer ikke er lagt fast endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar